Vi er under om- og tilbygning. Har været det lææææænge (Don’t mention the war). Faktisk har vi ikke haft et ordentligt/eget soveværelse i næsten 3 år … Men det lysner forude. Regner stærkt med netop denne sommer bliver det springende og afgørende punkt, hvad angår soveværelset. Jeg drømmer om et rum, som er lyst og fredfyldt. Med bløde materialer og hvide vægge + en enkelt pink væg, så det hele bliver rart at være i.
Jeg har fundet dette skønne tapet, som jeg gerne vil have på væggen, fra hollandske Eijffinger.

Billedet er fra Mptapeter.dk
Hvorfor pink tænker du måske nu? Kan man overhovedet sove i sådan en skrigende farve? Ja, det tror jeg bestemt, at man kan. Se bare på Ranvitas blog, www.ranvita.com, hvor meget soveværelset og farver påvirker vores liv. Jeg kan varmt anbefale hendes bog Elsk dit hjem, som manden har købt til mig/os, og jeg glæder mig meget til at studere den nærmere (har læst den en gang, men det er sådan en bog, man kan blive ved med at slå op i), når jeg/vi rent faktisk skal i gang med at indrette vores hjem – i øjeblikket bor vi blot. Og så er bogen bare super lækker: lyserød stofindbundet ryg, guldbogstaver og lækkert fedt papir. I love it! Elsk dit hjem er en varm, skøn og inspirerende bog, som fortæller, at vi skal være bevidste i vores indretning, da vores omgivelser påvirker os. Jeg kan nikke genkendende til rigtigt mange af de ting, hun skriver om, bl.a. soveværelset. At det er det rum, hvor vi skal fyldes op igen efter lange dage på job, men at det alt for ofte bliver et rodeværelse fyldt med ligegyldige ting.
Pt. ser mit soveværelse sådan ud:

Soveværelse med udsigt
Not uplifting in any way. En uskøn blanding af halvfærdige vægge, værktøj, flyttekasser med ???, og et enkelt tørrestativ. Håbet er som sagt lyserødt, og jeg tror klart på en bedring i ikke så fjern fremtid. Jeg vil have mere feng shui i mit liv!